Vores seneste konkursanalyse viser et fald i antallet af konkurser for oktober 2024 på lidt over syv procent, sammenlignet med oktober 2023. 874 virksomheder lukkede i oktober for sidste gang, mens tallet var 943 i oktober 2023.
På papiret er der lige nu mange konkurser sammenlignet med de foregående måneder. Men det er udelukkende et udtryk for, at der i efteråret bliver afviklet en pukkel af sager i skifteretterne fra især sommerperioden, forklarer Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian. Han fortsætter:
– Vi er rent faktisk et udmærket sted, hvor erhvervslivet overordnet set har klaret de senere års udfordringer på en fornuftig måde.
For den udfordrede byggebranche er de nye konkurstal også positivt nytmen Bo Rasmussen er stadig påpasselig med at juble på byggeriets vegne:
– For nylig udarbejdede vi en analyse om byggebranchen, og her havde flere virksomheder havde negativ drift sammenlignet med året før. Derfor skal vi passe på med at tillægge det for stor vægt, at der i oktober var næsten 14 procent færre konkurser i byggebranchen i forhold til samme måned i 2023. Omvendt kan de lavere renter måske snart blive vekslet til en indkøbslyst hos boligejerne og de professionelle bygherrer, pointerer Bo Rasmussen.
Læs den fulde konkursanalyseExperian hjælper virksomheder med at navigere i udfordrende tider
Byggebranchen står over for vanskeligheder, og det bliver afgørende for både byggevirksomheder, deres leverandører og samarbejdspartnere at træffe velinformerede forretningsbeslutninger. Som en førende aktør inden for data og analyser spiller Experian en vigtig rolle i at hjælpe virksomheder med at navigere gennem disse svære økonomiske forhold. Ved at udnytte avanceret dataanalyse og præcise kreditvurderinger støtter Experian virksomheder i at håndtere risiko og sikre bæredygtige operationer.
Antal konkurser fordelt på branche-niveau
Kigger vi på de påvirkede brancher blandt månedens 874, ser vi at branchen pengeinstitutter-og finans stod for langt størstedelen af konkurserne med hele 180 af slagsen. Tæt fulgt af Bygge- og anlægssektoren, som også stod for betydelig andel med 140 konkurser. Branchen Handel var den tredjemest berørte branche med 129 konkurser. Brancher som sundhedsvæsen, transport og liberal service lå i midten af spektret med henholdsvis 11, 49 og 64 konkurser.
Stabile konkurstendenser
For erhvervslivet som helhed har der de seneste tolv måneder været syv procent færre konkurser i forhold til den foregående tolvmåneders periode. Det er ifølge Bo Rasmussen et udtryk for, at erhvervslivet har fundet sig nogenlunde til rette efter en periode med store udsving og udfordringer på grund af højere inflation og renter.
– De seneste kvartaler har vi set ret stabile konkurstal, og overordnet har de haft en pil ned i år sammenlignet med 2023. Det er dog værd at pointere, at der i et historisk perspektiv er en del konkurser.
Udviklingen i antallet af konkurser i Danmark de seneste 3 år
Hold musen over grafen, for at se de forskellige konkurs-værdier for de forskellige måneder.
Kreditvurdering og risikostyring som nøgle til overlevelse
Med et delvist udfordret erhvervsliv er det essentielt – som en del af sin forretnings risikovurdering – at kreditvurdere kunderne og sikre, at man ikke står med for mange restancer, der kan presse bundlinjen. Experian supporterer virksomheder med dybdegående analyser og præcise kreditvurderinger for at reducere risiko og beskytte sig mod økonomiske tab.