Velkommen til Experian Talks Episode 9 med Liza Lovdahl Gormsen. Liza er advokat og står bag sagsanlægget mod Meta (Facebook). Hvordan reagerer Meta når 45 mio. brugere lægger sag an mod dem for misbrug af deres dominerende position? Det dykker vi ned i, i denne episode af Experian Talks. God fornøjelse
I sin rolle som sagsøger er Liza Lovdahl Gormsen i gang med et søgsmål, hvor hun på vegne af 45 millioner Facebook brugere i Storbritannien har anlagt sag mod Meta, tidligere kendt som Facebook og som også ejer WhatsApp og Instagram. Sagen omhandler kort fortalt om, at de penge som Facebook tjener på sine brugers data ikke er proportionel med den værdi, som platformen leverer til sine brugere.
I denne episode dykker vi ned i sagen, for bedre at kunne sætte tingene i perspektiv ift. mulige konsekvenser for datahåndtering i fremtiden.
”På det tidspunkt en virksomhed bliver dominerende, har den et særligt ansvar. Man skal opføre sig anderledes end hvis man ikke var dominerende og der skal tages ekstra foranstaltninger når det kommer til eksempelvis forbrugerdata. Facebook har lige nu en dobbeltsidet forretningsmodel som de udnytter på en måde man ikke bør gøre når man er en dominerende virksomhed”.
Liza Lovdahl Gormsen
Lyt og se med i de 17 inspirerende minutter i videoen ovenfor og få bedre indblik i sagen, hvor vi bl.a. får svar på følgende:
- Hvordan sikrer man, at big-tech virksomheder bliver i stand til at håndtere både digitaliseringen og de regulatoriske krav i forhold til brugers data?
- Hvordan ser fremtiden ud i forhold til AI/ML, som tech giganterne arbejder med?
- Hvad betyder sagen for de enkelte bruger – du og jeg – hvis Liza og hendes team ikke taber sagen?
Rigtig god fornøjelse!!