Jun. 2022 | Analytics Academy |

Alle har en kreditscore – både privatpersoner og virksomheder. Men hvad er en kreditscore, hvordan udvikles den, og hvorfor er den så vigtig for virksomheder at forholde sig til?

Tre spørgsmål, som Julie Berg, Analytiker hos Experian, giver dig svarene på i denne episode af Experian Analytics Academy.

Sig ja til de gode kunder

Når du ansøger om kredit – ligemeget om det er et realkreditlån, et kreditkort, et lån til din virksomhed eller noget fjerde – skal långiver træffe en beslutning. Ja eller nej. To eller tre bogstaver. Drømme kan blive til virkelighed. Eller omvendt.

Långiver skal vide, hvor sandsynligt det er, at låntager kan betale pengene tilbage. Det er trods alt långiver, som påtager sig hele risikoen og står med regningen, hvis det ikke går.

Det er her, at kreditscore bruges som et værktøj til at vurdere fremtidig adfærd og kan bruges til at støtte op om långivers vurdering af låntager. Til gavn for begge parter. Det er nemlig ikke godt for nogen, hvis pengene aldrig kommer retur.

 

“Ingen kan forudse fremtiden med sikkerhed. Men der findes metoder, der kan anvendes til at forsøge at forudsige fremtidig adfærd, baseret på nuværende information, som er tilgængeligt for os i dag.”

– Julie Berg, Analytiker hos Experian

Vil du høre mere om kreditscore eller vores løsninger på området? Så tøv ikke med at kontakte os.

Ja tak, jeg vil gerne høre mere

Hvordan beregnes kreditværdighed?

Kreditscore – også kaldet vurdering af kreditværdighed – er en applikationsmodel, som tager udgangspunkt i historiske data. Scoremodellen indeholder en række variabler, der tilsammen tegner et billede af en mulig fremtid. Det kan fx handle om at beregne kreditværdigheden af et ungt par, som skal købe deres første hus. Et ældre par, som flytter i noget mindre. Eller noget helt tredje.

Se episoden og bliv klogere på, hvordan kreditscore kan bruges i dagligdagen til at luge ud i potentielt dårlige betalere, før problemerne opstår.

Vil du vide mere om kreditscore eller nogle af vores andre løsninger på området, kan du læse mere her, tilmelde dig vores nyhedsbrev eller udfylde kontaktformularen nedenfor – helt uforpligtende.